Tilmeld nyhedsbrev


Log ind
  • nivo slider image nivo slider image

Bomlift fra Genie med større kurvekapacitet

227 kilo har i mange år været grænsen for, hvad en bomlift i Danmark kan løfte. Men nu har Jømas mangeårige samarbejdspartner, den amerikanske producent Genie, hævet maksbelastningen på en række bomlifte, så den i dag er på 300 kilo i fuld arbejdslængde og 454 i begrænset arbejdsområde. Ifølge Jørgen Martinsen, der er direktør hos Jøma, vil det have en positiv indvirkning på liftenes anvendelighed.

– Genie er på vej til at ændre hele sortimentet af bomlifte, så de alle får øget kurvekapacitet. Blandt vores kunder er der stor tilfredshed med ændringen, der betyder, at to mand plus værktøj kan komme med i kurven, hvor det med de gamle lifte ofte har været en udfordring. Det har ofte været nødvendigt at leje to bomlifte, hvis en opgave krævede fire hænder, og det har naturligvis medført en merudgift, som kunderne nu slipper for, forklarer han.

I mange år har det været en udfordring ved kurvekapaciteten, at mange lifte produceres i USA, hvor der ikke er de samme restriktive krav til kapacitetsmaksimum som i Europa. Derfor har producenterne ikke haft så stor interesse i at udvikle lifte, der kan klare en større last i forhold til de europæiske krav.

– Men fra nytår blev de amerikanske regler strammet, så de nu ligner de europæiske meget mere. Dermed har producenterne nu fået øjnene op for, hvor vigtigt det er, at liftene i Europa er anvendelige for to personer med udstyr, forklarer Jørgen Martinsen.

Comments are closed.