Hvis du har erfaring som maskinsælger og kan se dig selv i en spændende vækstvirksomhed, har du nu mulighed for at blive en del af Jømas salgsteam.
Vi søger nemlig en ny salgskonsulent til det sjællandske liftmarked, og vi forventer, at du har stor erfaring med salg af lifte eller lignende entreprenørprodukter, så du kan give vores kunder den rådgivning og service, de er vant til.
Du får ansvaret for at servicere nuværende kunder og lave opsøgende salgsarbejde, hvor du bliver ansvarlig for alt lige fra udarbejdelse af tilbud til opfølgning på ordrer og leverancer.
Vi lægger blandt andet vægt på følgende faglige og personlige kvalifikationer:
– Kundeorienteret med salgserfaring
– Ansvarlig og målrettet.
– Selvstændig og selvmotiverende.
– Serviceminded, fleksibel og udadvendt.
– Initiativrig og opsøgende.
– Systematisk og struktureret med god ordenssans.
– Gerne have gode sprogkundskaber – specielt engelsk i skrift og tale.
– Have gode samarbejdsevner, et godt humør og et højt energiniveau.
– Have bopæl på Sjælland og B kørekort.
– Have godt købmandsskab.
– Et godt kendskab til CRM-systemer og Office-pakken er en nødvendighed.
Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor du får en stor grad af medbestemmelse i, hvordan du bedst muligt udfolder potentialet på et sjællandsk marked i stor vækst. Du vil få fast gage med mulighed for provisions- samt firmabilsordning.
Jøma Lift Teknik A/S er en handels og servicevirksomhed med speciale i lifte og teleskoplæssere til byggeri, industri og entreprenørbranchen. Vi har haft konstant vækst gennem de seneste ti år, så kan du lide at have travlt, og er du interesseret i at arbejde i et professionelt og dynamisk team, så send din ansøgning vedhæftet CV inden d. 15. april 2016 til job@genielift.dk mærket ”Kørende sælger” i emnefeltet.
Du kan læse mere om vores produkter på vores hjemmeside: www.genielift.dk