Vi har forrygende travlt hos JØMA og søger derfor en udekørende liftmekaniker til at servicere vore kunder i Midt- og Nordjylland.
Som liftmekaniker arbejder du med hele processen fra fejlfinding over reparation til testkørsel og klarmelding.
Du kommer til at arbejde med IT-værktøjer, kalibrering og justering af personløftere. Arbejdsmiljøet er uformelt med en god værkstedshumor og godt kammeratskab.
Vi tilbyder
· En spændende og alsidig hverdag hos en af markedets bedste leverandører af personlifte
· En god løn der matcher kvalifikationer.
· Løbende uddannelse inden for vore produkter.
· Frihed under ansvar i et uformelt arbejdsmiljø
· Vi behandler ansøgningerne fortroligt.
Ønskede kompetencer og erfaring
· Erfaring og uddannelse som, landbrugsmekaniker, entreprenørmekaniker eller truckmekaniker. (Gerne som udekørende montør.)
· Flair for IT
· Erfaring med el.
· God til at arbejde selvstændigt og have overblik i pressede situationer
· Gode samarbejdsevner
· Serviceminded over for interne og eksterne kunder
· Fleksibel i forbindelse med overarbejde
· En god ambassadør for vores værdier – Kunden i centrum, Respekt for den enkelte, Vi holder hvad vi lover og Kvalitet
Om Jøma
JØMA blev startet i 1999 af Jørgen Martinsen, som et udlejningsfirma, han havde på deltid ved siden af jobbet som liftmontør.
I oktober 2003 går JØMA over til at blive en servicevirksomhed med fokus på hurtig og professionel service samt salg af lifte.
Som følge af serviceaktiviteterne nedlægges udlejningsdelen og i dag beskæftiger JØMA sig kun med salg og servicering af personløftere.
I juni 2004 indgår JØMA et samarbejde med det verdensomspændende Genie Inc. der er producent af personløftere, teleskoplæssere og materialehejs, omkring salg og service af Genie lifte i Danmark.
JØMA er i dag en progressiv virksomhed, med fokus på kunden i centrum. Vi løser kundens problemer hurtigt og effektivt.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Værkfører Brian Bruun på telefon 79301193
Lyder stillingen som noget for dig så send din ansøgning på: bb@genielift.dk