Krisen i udlejnings- og byggebranchen ser ud til at være fortid, og den udvikling kan man mærke hos Jøma Lift Teknik. Udlejningsfirmaerne har nu så travlt, at de henvender sig i markant større grad. Samtidig bidrager væksten i bygge- og anlægsbranchen også til at skabe travlhed.
Derfor har Jøma udvidet serviceforretningen. Det er ifølge servicechef Hans Nielsen et tiltag, der i høj grad kommer kunderne til gode:
– Vi bliver endnu hurtigere til reparationer og almindelige serviceopgaver, og med flere udekørende serviceteknikere er det også meningen, at vi kommer hurtigere ved nedbrud. En høj oppetid er jo vigtig for at holde effektiviteten høj, påpeger han.