2022 blev året, hvor Thy Maskin Udlejning valgte at udskifte selskabets to brugte Dinolifte med to af nyere model. Efter seks år med udlejning af de brugte Dinoer, tog vi de to lifte tilbage til Kolding og sendte en spritny Dino 135TB II, 13 meter trailerlift og en Dino 180XTB II, 18 meter trailerlift mod det nordjyske.
Martin Hvass fra Thy Maskin Udlejning valgte desuden, at han også ville gøre Dino 260XTD trailerliften tilgængelig for sine kunder. Den helt nye model har markedets største arbejdshøjde for trailerlifte under 3.500 kilo egenvægt med imponerende 26 meter.
Alle tre lifte har desuden en forbedret kurvekapacitet på 215 kilo, der muliggør, at to mand kan arbejde fra kurven samtidig.