Ny lifttrailer fra Jøma beskytter liften mod regn og lange fingre

Den ny, lukkede lifttrailer fra Jøma Lift Teknik passer fint til en sakselift som denne fra Genie. Dansk Portindustri har foreløbig investeret i to styk. Foto: PR.

Dansk Portindustri i Kolding har fået sine sakselifte under tag, også under transport og på arbejdsstedet. Det skyldes Jøma Lift Tekniks egenudviklede trailer med presenning, der også fungerer som reklamesøjle.

En lift kan være en halvdyr sag, og den skal kunne holde i mange år. Derfor har Jøma Lift Teknik nu introduceret en lukket lifttrailer, der både beskytter traileren mod det våde, danske vejr og nysgerrige blikke. Dansk Byggeri vurderer, at der bliver stjålet for 500 millioner kroner fra danske byggepladser, og lifte er eftertragtet tyvegods. Traileren er udtænkt af Jøma-direktør Jørgen Martinsen, og de første er allerede solgt, oplyser virksomheden.

– Ofte bruger vores kunder en løs presenning, når de skal ud med en trailer. Det går måske fint de første to-tre gange, men så bliver den beskidt, forsvinder på en byggeplads, eller man glemmer, hvor man lagde den hjemme i firmaet. Derfor har vi lavet og introduceret denne lukkede trailer, bygget op på en Iför Williams GH 94-lift fra Kongeaa Trailercenter, fortæller salgskonsulent Mogens Mogensen, Jøma Lift Teknik.

Traileren har en lasteevne på 2150 kilo og en totalvægt på 2700 kilo. Buret med presenning vejer 300 kilo, så der kan medtages en lift på op til 1850 kilo. Presenningen kan udstyres med valgfrit logo og tekst, oplyser Mogens Mogensen.

Beskytter og reklamerer

Hos Dansk Portindustri A/S kunne man med det samme se fordelene og bestilte to lukkede trailere og to nye lifte:

– Vi er en servicevirksomhed, der servicerer porte landet over, og det kræver stadigt oftere brug af lifte. Vi har tidligere lejet lifte, men det var svært at få logistikken til at fungere, så vi har nu investeret i vore egne. Og når vi kan transportere dem i lukkede trailere, skåner vi liftene mod vejr og vind og lange fingre. Og så er trailerne gode reklamesøjler, fortæller direktør Kim Dall-Hansen, hvis firma har 25 ansatte.

Dansk Portindustri har fire lifte i alt, én på Sjælland, en i Trekantområdet, én i Nordjylland og én i Sønderjylland.

 − De ansatte kan booke dem i vores eget bookingsystem. Og trailerne er forsynet med GPS-sendere, så vi altid ved, hvor de er. Det fungerer logistikmæssigt meget bedre end før, tilføjer han.

Jøma Lift Teknik ser et stort potentiale i de nye, overdækkede trailere. Interessen er allerede stor. Nu skal der blot findes en opbygger, der kan lave stålburene, stå for galvaniseringen, samle trailerne og sætte presenning på. Jøma har selv produceret de første, men det kan med fordel outsources, vurderer Jøma.

Jøma præsenterer liftnyhed på El & Teknik 15. til 17. maj 2018

Jøma Lift Teknik A/S er med, når en totalt udsolgt El & Teknik 2018-messe løber af stablen i Odense Congress Center – Arena Fyn i Odense i dagene 15. til 17. maj. Du finder os på stand 6041. Vi vil blandt andet præsentere lifte fra Genie og nyhed fra Ixolift,

Ønsker du at deltage, kan du registrere dig og hente en fribillet her.

Vi glæder os til at se dig på El & Teknik 2018!

Jøma bliver forhandler af ny, prisbillig personlift til industri og byggeri

Den ny prisbillige Ixolift er helt mekanisk

Da liften er mekanisk og ikke bliver drevet elektrisk eller med hydraulikolie, er den særlig velegnet i bestemte industrier, fortæller Jørgen Martinsen.

Kolding-virksomheden Jøma Lift Teknik har netop fået endnu et forhandlerskab på plads. Denne gang drejer det sig om personlifte fra finske IXOLIFT, der føjer sig til rækken, som blandt andre tæller amerikanske Genie og tyske Teupen.

IXOLIFT producerer små personlifte, der er specielt udviklet til arbejdsopgaver i op til fire meters højde, hvor pladsen er trang, eller hvor en traditionel og tungere lift er uhensigtsmæssig at bruge.

– IXOLIFT minder på mange måder om en sikker udgave af en traditionel stige. Den er nem at manøvrere og bruge på alle underlag indendørs såvel som udendørs, og i modsætning til en stige leverer liften en meget større sikkerhed. Det er lidt paradoksalt, at arbejdssikkerhed er på dagsordenen alle steder, mens antallet af stigeulykker har været konstant i mange år. Dermed kan det tyde på, at der er et uopdyrket potentiale for at forbedre sikkerheden med netop denne lift, der i øvrigt er unik i sine kendetegn på det danske marked, forklarer direktør Jørgen Martinsen fra Jøma Lift Teknik.

Prisbillig lift til mindre opgaver
For Jøma Lift Teknik passer IXOLIFTs produkt godt ind, da det åbner et marked for personlifte til mindre opgaver, end en traditionel lift vil kunne klare. Samtidig er prisen også mere attraktiv i forhold til traditionelle lifte, eksempelvis sakselifte, hvor mange virksomheder med mindre behov hidtil er sprunget over investeringen.

– Den nye lift koster rundt regnet en tredjedel af prisen sammenlignet med andre personlifte til indendørs brug. Samtidig er der ingen vedligehold på maskinen, da der ikke er andet end en gascylinder på liften. Dermed undgår man dyre reparationer, som du får på hydrauliske og elektriske lifte, pointerer Jøma-direktøren.

Særligt til industri og byggeri
Ifølge Jørgen Martinsen er det et bredt udvalg af sektorer inden for industri og byggeri, hvor liften er særligt velegnet. Alt lige fra lastbilværksteder til skoler og hospitaler kan umiddelbart have gavn af at komme i højden med IXOLIFT, men også malere og andre håndværkere kan slippe for en usikker og farlig tur på stigen. Samtidig er håndteringen af den lette lift så nem, at den ofte kan køres ind bag i en varebil og tages med på opgave.

– Da liften er mekanisk og ikke bliver drevet elektrisk eller med hydraulikolie, er den særlig velegnet i bestemte industrier. For det første i fødevareindustrien, hvor det kan være farligt at bruge traditionelle lifte på grund af risikoen for at få olie i produktionen, mens eksempelvis raffinaderier på grund af eksplosionsfare ikke kan bruge maskiner med elektricitet, siger Jørgen Martinsen.

IXOLIFTs program består lige nu af lifte med en arbejdshøjde på maksimalt fire meters højde, men den finske producent afviser ikke, at virksomheden udvider sortimentet med en fem og seks meters udgave.

400WS

IXOLIFT er en mekanisk lift der løftes via en gascylinder.

Liften kan skubbes rundt, i sænket tilstand kan den gå gennem en almindelig døråbning.

Liften leveres godkendt og klar til brug.

Denne model er også godkendt til brug udendørs.

Netto pris: kr. 32.925,-+ moms

Online pris: kr. 29.675,-+ moms

AB lager Kolding